Selv om der kommer en undtagelse for digital kopiering til undervisningsbrug, vil denne ikke være gældende, såfremt uddannelsesinstitutionerne har adgang til at få licensaftaler med rettighedshaverne om brug (kopiering) af materialet. Licensaftalerne har således forrang fremfor fribrugsreglen. Dermed kan Danmark – og andre EU-lande – opretholde deres velfungerende aftalesystemer. Som et ekstra plus på kontoen tyder noget på, at direktivet også kodificerer det nordiske aftalelicenssystem, som nyder stor anerkendelse både i og udenfor Norden. Det er endog meget tilfredsstillende, og i øvrigt noget et enigt dansk folketing lægger vægt på og bakker op om. disse nye teknologier? Allerede nu er der virksomheder, som bruger robotteknologi i forbindelse med sagsbehandling, fakturering m.v. Vi har selvfølgelig også områder, hvor det er relevant at overveje, hvorvidt disse nye teknologier kan forbedre og effektivisere vores sagsbehandling, og vi er godt i gang med at undersøge sagen. Det vil formentlig være oplagt at indgå i et samarbejde med virksomheder, som ligner vores, hvis det bliver aktuelt. Dog viser erfaringer efter sigende, at de fleste løsninger skal tilpasses den enkelte virksomhed. Det er en spændende opgave, der ligger foran os. I skrivende stund vides det imidlertid ikke, om direktivforslaget overhovedet bliver til noget, idet trilogforhandlingerne har vist sig endog særdeles komplicerede i forhold til at lande et kompromis. HVAD VENTER I MØRKET? Hvis vi bevæger os helt derud, hvor vi knap nok kan ane konturer eller omrids, opstår spørgsmålet: Hvad sker der med kollektiv forvaltning i fremtiden? Er det en robust model, der kan overleve med nye brugertendenser, nye aktører og nye forretningsmodeller? Vi ved det ikke. Det er svært at spå – især DET LANGE LYS om fremtiden (faktisk kendes ophavsmanden til dette ordsprog ikke – også Når vi sætter det lange lys på, er det ikke til at komme udenom robotteknolo- selv om det ofte tilskrives Storm P.). Hidtil har kollektiv forvaltning med den gier, Artificial Intelligence, blockchain m.v. Det fylder derude i horisonten. naturlige fleksibilitet, der er forbundet hermed, overlevet de store teknolo- I relation til det, vi i Tekst & Node beskæftiger os med, er der to emner, der giske ændringer, vi har set i de senere år. Tænk bare på f.eks. KODA-selskab- har stor interesse. ernes evne til at indpasse sig i en ny verden med musik online. For det første. Hvad vil disse nye teknologier komme til at betyde for ophavs- Under alle omstændigheder er det vigtigste, at der bliver skabt fornuftige retten? Allerede nu ser man eksempler på musikværker, som er frembragt via og levedygtige forretningsmodeller, der belønner rettighedshaverne, når der robotteknologi. Hvad med tekster? Om få år vil vi måske se de første bøger skabes kunst, viden og underholdning – også i fremtiden. Det er i hvert fald lavet helt eller delvist af en computer. Vanskelige spørgsmål omkring ret- vores opgave at sætte det lange lys på og pege lyskeglen i den retning. tighederne til sådanne nye typer af materialer skal besvares. For det andet. Hvordan kan (og bør) vi som forvaltningsorganisation udnytte 7
Download PDF file