« Tema. Globalt fokus » OMGIVET AF INTERNATIONALE ALLIEREDE Af Anders Kristian Rasch I en tid præget af både krise, store brugerændringer og nye globale spillere er Tekst & Nodes samarbejde med vores internationale kolleger vigtigere end nogensinde. Det er med til at sikre, at der også i fremtiden findes velfungerende aftalemodeller, som kan samle op på brugen af tekster og noder. LICENSER ER VEJEN FREM – OGSÅ GLOBALT Det har alle dage været vigtigt at have et tæt samarbejde med vores kolleger både i Norden, i Europa og globalt. Vi var i sin tid med til at danne den fælles internationale interesseorganisation, IFRRO, og vi er stadig meget engageret i det internationale samarbejde. Både fordi vi er helt afhængige af de gensidighedsaftaler, som vi har med vores søsterorganisationer over hele verden, men også fordi der eksisterer en del fælles problemstillinger omkring det kredsløb, som skal sikre produktionen af tekster og noder – ikke mindst i forhold til de lovgivningsmæssige rammer. Nye EU-direktiver betyder mere ensretning for de digitale muligheder på uddannelsesområdet, og selvom det er positivt nok, så er det vigtigt, at det ikke rokker ved hele det økonomiske fundament for rettighedshaverne. Hele 99,4 % af bogbranchen i Europa udgøres af små eller mellemstore aktører, som er afhængige af ophavsretslige modeller, der garanterer dem vederlag for brugen af deres arbejde. Derfor samarbejder vi især med vores kolleger i IFRRO om at bevare licenser. Det gør vi fx gennem fælles kampagner som ’Content for Education’, der i lyset af det nye DSM-direktiv (læs mere om det på de følgende sider) gør opmærksom på, hvor vigtigt det er at bevare de modeller, der skaber nyt indhold til undervisningen. INTERNATIONAL INTERESSE FOR DEN DANSKE AFTALEMODEL I Tekst & Node har vi i forvejen en lang tradition for at lave aftaler, som kan samle op på tidens brug – og som kan 13
Download PDF file