EN KILDE TIL KUNST, VIDEN & UNDERHOLDNING Af Anders Kristian Rasch, direktør for Copydan Tekst & Node NYE DIGITALE AFTALER BESTÅR PRØVEN Uddannelsesområdet 2014 var året, hvor de nye aftaler på uddannelsesområdet skulle bestå deres prøve. Med de nye digitale muligheder er aftalerne blevet mere teknologineutrale og up to date. Samtidig sikres rettighedshaverne penge for den kopiering, som sker i uddannelsessektoren. Vi har spurgt brugerne på uddannelsesinstitutionerne, hvordan de oplever hverdagen med de nye aftaler. Det kan du læse meget mere om her i T&N Nyt 2015. Vi har i øvrigt også gennemført en egentlig brugerundersøgelse, ligesom vi gjorde i 2010 og 2012. Resultaterne er positive. Kendskabet til, hvad vi laver og indholdet af vores aftaler, er blevet væsentligt forøget. Erhvervsområdet Vi kan nu tilbyde en ny type aftaler på erhvervsområdet, der også omfatter digital kopiering. Selvom kopiering af aviser ikke er omfattet af de nye aftaler, håber vi på, at virksomhederne finder vores nye aftaleprodukt attraktivt. Adgang til digitalt avismateriale kan virksomhederne i øvrigt skaffe sig via avisabonnementer og medieovervågningstjenester. Vi forventer at gennemføre et markedsføringsfremstød over for offentlige og private virksomheder i starten af det nye år. Allerede nu ved vi, at de nye muligheder for digital kopiering er det, der gør, at vi kan fastholde vores aftaler med en række af de eksisterende kunder – og forhåbentlig kommer der nye til. Digitaliseringsprojekter Vi får stadigvæk mange henvendelser fra folk med spændende digitaliseringsprojekter. Hovedvægten ligger på kulturarvsprojekter af forskellig art, men der er også flere og flere eksempler på udgivere, som ønsker at klarere rettigheder til at digitalisere ældre udgaver af materialer fra deres bagkatalog. Du kan læse mere om disse projekter i denne udgave af T&N Nyt. Internationalt Fristen for implementeringen af Direktivet om Kollektiv Forvaltning ligger noget ud i fremtiden (april 2016). Alligevel har vi Fortsættes side 4 3
Download PDF file