EN KILDE TIL KUNST, VIDEN & UNDERHOLDNING Fortsat fra side 3 så småt taget fat på at dechifrere, hvad direktivet vil komme til at betyde for os som forvaltningsorganisation. Det skyldes ikke mindst den detaljeringsgrad, som ligger i direktivet. Vi prøver på, via en tæt dialog med vores kollegaer her i landet, i vores søsterorganisationer rundt omkring i Europa og ikke mindst med Kulturministeriet, som er ansvarlig for implementeringen af direktivet, at få det bedst mulige resultat. Den meget omtalte EU-høring ”Public Consultation on the Copyright Rules” førte til mere end 10.000 høringssvar og en række uofficielle udkast til en hvidbog og Impact Assessment. Imidlertid er der både kommet intern uenighed i kommissionen og valget af en helt ny kommission på tværs af arbejdet. Den nye kommissionsformand, Jean-Claude Juncker, har imidlertid taget nogle initiativer, som kan få stor betydning for ophavsretten. For det første har Juncker ændret på det organisatoriske i kommissionen, sådan at ophavsretten nu sorterer under Kommisæren for Digital Økonomi (IT og telekommunikation). For det andet har kommissionen annonceret, at der er EU-lovgivning på vej på ophavsretsområdet, som vil medføre en langt højere grad af harmonisering. Vi må se hvad der sker. I WIPO (World Intellectual Property Organisation) er undtagelser og indskrænkninger af ophavsretlig eneret på undervisnings- og biblioteksområdet desværre stadig på dagsordenen, men forskellige politiske agendaer blokerer foreløbig for egentlige fremskridt i forhandlingerne. Vi ser frem til 2015, som byder på mange spændende udfordringer. Anders Kristian Rasch Direktør for Copydan Tekst & Node Anders Kristian Rasch Fotograf: Kresten Hillerup 4
Download PDF file